Ballon pendel forener skandinavisk enkelthed med raffineret finesse. Som navnet antyder, har lampen en let og luftig form, og den runde silhuet gør lampen til et naturligt blikfang, uden at den virker dominerende i indretningen.
Lampens skærm er udført i opalglas, som spreder et blødt og behageligt lys. Det varme messing i toppen skaber en smuk kontrast til det matte, hvide glas og giver lampen et luksuriøst udtryk. Kombinationen af glas og messing giver en harmonisk balance mellem moderne enkelhed og klassisk elegance.
Ballon pendel passer perfekt over spisebordet, hvor den skaber en indbydende og stemningsfuld belysning. Den gør sig lige så godt i stuen som i køkkenet, hvor den bidrager med både funktionelt lys og dekorativ værdi. Uanset placering tilfører den atmosfære og et strejf af eksklusivitet til hjemmet.